Tantrix discovery

Tantrix Discovery er en god introduktion til spillet Tantrix. Man kan have glæde af Tantrix Discovery fra ca. 6 års-alderen. 10 brikker – 10 hovedbrud. Fra meget enkle til svære.

Vejledende udsalgspris DKK 90,00.

Brikkerne er nummererede på bagsiden. Nummerets farve angiver, hvilken farve kreds, der skal dannes.

  • Begynd med brikkerne med numrene 1 til 3. De skal lægges sammen, så der dannes en kreds af de gule bånd (3-tallet på bagsiden er gult).
  • Næste opgave er med brikkerne nummereret 1 til 4 (rød) - og for hver brik, der tilføjes, er der en ny opgave. Med 10 brikker er der 3 opgaver – man skal danne en kreds i hver af farverne rød, gul eller blå.
  • Hvis man har løst alle opgaverne med ét sæt brikker, kan man fortsætte med et nyt sæt, som man lægger til. Brik nr. 1 i andet sæt bliver så brik 11, brik nr. 2 bliver brik 12 osv.
  • Tantrix Discovery kan udbygges uendeligt. Farvekoden passer altid.
Tips:
  • Når man anvender flere brikker, bliver kredsen mere uregelmæssig.
  • Der kan være flere løsninger til en opgave. F.eks. kan der dannes 4 forskellige blå kredse med 8 brikker.
  • Med 9 brikker er der én løsning, hvor det ikke kan lade sig gøre at få de øvrige farver til at passe sammen.
  • Med mere end 12 – 14 brikker (2 sæt) kan det være en idé at undlade at blande brikkerne mellem opgaverne. Prøv at ændre på en del af kredsen for at få den ny brik med.